15 minutter til lageretAd Roskildevej
Store kapaciteterVaskemaskiner på 9–10 kg
2 års garantiPå alle hvidevarer

Taastrup og Høje-Taastrup er børnefamiliernes del af Vestegnen: rækkehuse, parcelhuse og nyere tæt-lav bebyggelse. Det ændrer, hvad man skal kigge efter i en vaskemaskine – her handler det om kapacitet og driftsudgift, ikke om at få maskinen ind ad døren.

Hvor stor en vaskemaskine har du brug for?

Kapaciteten måles i kilo tørt tøj. Tommelfingerregel:

Husstand Kapacitet Vask om ugen
1–2 personer 6–7 kg 2–3
3–4 personer 8 kg 4–5
Familie med småbørn 9 kg 5–7
Familie med sport og arbejdstøj 10–11 kg 6–8

En større maskine er ikke automatisk dyrere i drift. Den bruger mere per vask, men færre vaske i alt, og den halvfyldte vask er den dærlige forretning. Er I fire personer og kører maskinen fem gange om ugen, er springet fra 7 til 9 kg som regel det, der mærkes mest i hverdagen.

Fyld maskinen ordentligt. En vaskemaskine bruger næsten lige meget strøm, uanset om tromlen er halv eller fuld – det meste går til at varme vandet op. To halve vaske koster derfor næsten det dobbelte af én fuld. Det er den enkleste besparelse, der findes, og den kræver ikke en ny maskine.

Tørretumbler: kondens eller varmepumpe?

Med meget vask bliver tørretumbleren hurtigt den dyreste maskine i huset at have kørende. Forskellen er stor:

  • Kondenstumbler er billigst i indkøb, men bruger væsentligt mere strøm per tørring. Fint hvis du tørrer nogle få gange om måneden.
  • Varmepumpetumbler koster mere, men bruger typisk under det halve i strøm. Tørrer du flere gange om ugen året rundt, tjener forskellen sig ind.

Ærligt: har I en carport eller et bryggers med god udluftning og tørrer mest om vinteren, er en tørresnor stadig den billigste løsning. Vi sælger gerne en tumbler, men vi vil hellere sælge dig den rigtige.

Bemærk, at tørretumblere er en af vores mindste kategorier – der står sjældent mange ad gangen. Ring, hvis du leder efter en bestemt type, i stedet for at vente på, at der dukker en op i webshoppen.

Plads i rækkehuset

I den nyere tæt-lave bebyggelse omkring Høje-Taastrup er der som regel et teknikrum eller et bryggers med afløb, hvor vaskemaskine og tumbler kan stå ved siden af hinanden. Skal de stå oven på hinanden, så brug et mellemstykke – en tumbler stillet direkte på en vaskemaskine vandrer, når der centrifugeres, og det er både larmende og hårdt ved begge maskiner.

Levering og afhentning

Der er cirka 15 minutter fra Taastrup og 17 fra Høje-Taastrup til vores lager i Glostrup, så henter du selv, sparer du fragten. Skal det leveres, sker det med vores egen chauffør eller med Bring, normalt 1–7 hverdage. Har du hverken tid eller lyst til at koble maskinerne til selv, kan du vælge levering med installation (1.199 kr.) – så tilslutter vi og tjekker, at det hele kører. Den gamle maskine kan køre med retur som en del af leveringen, eller du kan aflevere den gratis hos os.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange kilo skal en familiemaskine tage?

Til en familie på fire er 8–9 kg det almindelige. Vasker I sports- eller arbejdstøj oveni, giver 10 kg mening – især hvis dynerne også skal kunne være der.

Kan en brugt maskine holde til fem vaske om ugen?

Ja. Vores maskiner er testet og kørt igennem et fuldt program, inden de sælges, og de har to års garanti. Vil du have ekstra sikkerhed, så kig efter modeller med industrimotor eller lang levetid – spørg os, hvad vi har inde.

Hvad koster en vask i strøm?

Det afhænger af temperatur og elpris, men hovedreglen er, at 60 grader koster markant mere end 40, og at 30 grader er næsten gratis til sammenligning. Det meste hverdagstøj bliver rent på 30–40 grader.

Har I vaske-tørremaskiner?

Vi får dem ind ind imellem. De sparer plads, men tørrer mindre tøj, end de vasker – så har du plads til to maskiner, er to maskiner bedre. Se vaske-tørremaskiner.

Kan jeg hente selv?

Ja, cirka 15 minutter fra Taastrup til Smedeland 13 i Glostrup. Sådan foregår afhentningen.

Se hvad vi har på lager

Recirk · Smedeland 13, 2600 Glostrup · +45 28 72 45 00 · hello@recirk.com · CVR 38789511